Formålet med IntelligentPeople.comFormålet med IntelligentPeople.com er at give mennesker med en IQ højere end gennemsnittet mulighed for at mødes og danne relationer på tværs af bopæl, uddannelse og sociale skel.
IntelligentPeople.com henvender sig til personer med en IQ blandt de ca. 15% højeste i befolkningen. Til sammenligning kræves der en IQ blandt de 2% højeste for at blive optaget som medlem af Mensa. Mennesker med en IQ i top 15%, er i besiddelse af såkaldt ”høj intelligens”. Intelligente mennesker kommunikerer og interagerer som oftest bedst med andre intelligente mennesker. Det er på baggrund af dette faktum, at IntelligentPeople.com er opstået.
Optagelse som medlemFor at blive optaget som medlem af IntelligentPeople.com skal du bestå vores adgangsgivende IQ test. Du kan tage IQ testen ved at trykke på ”Opret ny profil” under Medlemslogin på forsiden. Her skal du indtaste dit navn og e-mail adresse for at få tilsendt en aktiveringskode, der skal bruges til at starte IQ testen. Vær opmærksom på at aktiveringskoden kun kan bruges én gang, og du kun kan få tilsendt en aktiveringskode to gange. Dette skal sikre, at det kun er mennesker, der reelt kan bestå den adgangsgivende IQ test, der optages som medlemmer på IntelligentPeople.com.
Om IQ testenNår man taler om intelligens mener man oftest den logiske intelligens, der kan beskrives som evnen til at slutte logisk ud fra nogle givne faktorer. Det har været fremført, at der findes andre former for intelligens end den logiske intelligens, herunder følelsesmæssig intelligens og musisk intelligens. Om end disse former for intelligens angiveligt har en berettigelse, er de langt sværere at måle og vil i vidt omfang være genstand for en subjektiv bedømmelse. Derfor er intelligenstesten på IntelligentPeople.com konstrueret til alene at måle den logiske intelligens.
Intelligenstesten er bygget op af figurer, og tilstræber dermed at være
culture fair. Dette betyder at resultatet så lidt som muligt er påvirket af individuelle forudsætninger som de testede personer måtte have fået som følge af en bestemt opvækst. Intelligenstests der består af sproglige eller matematiske øvelser favoriserer personer, som har mange års skolegang bag sig, og mange års skolegang er ikke nødvendigvis lig med egentlig intelligens. Testen er endvidere opbygget i sort/hvide farver for at målingen ikke skal påvirkes af om personen der tager testen er farveblind eller ikke.
Løsningerne til testen offentliggøres ikke, og du får ikke din intelligenskvotient oplyst efter afslutning af testen.
Med venlig hilsen
IntelligentPeople.com
Kontaktinformation:Generelle henvendelser: info@IntelligentPeople.com
Annoncører: annoncer@intelligentpeople.com.